Arrangementer

02-03-2011 kl. 15:30

Ny dato senere - Implementering af salgsstrategi

Ledelsen i din virksomhed har brugt lang tid på at definere en go-to-market strategi som skal være med til at sikre afsætningen fremadrettet.

Som med så mange andre strategier er det først når de skal implementeres at den store prøve skal stå. Hvordan skal de enkelte segmenter håndteres. Hvad skal vi tale med kunderne om og hvordan får vi sælgerne til at agere som ønsket? – Alt dette kræver ændret adfærd i hele organisationen. Hvordan kan HR bidrage med at denne proces bliver succesfuld?

Den udfordring bliver ofte lagt i hænderne på mellemledere, specialister og projektledere der skal få den praktiske del af en ny go-to-market strategi til at virke.

I det kommende arrangement skal vi høre om de udfordringer man i praksis står med. Begge foredragsholdere har på hver sin måde spillet en stor rolle i forbindelse med implementering af salgsstrategi i deres respektive virksomheder. Oplæggene krydres med praktiske øvelser og diskussioner.

Torben Madsen er i dag Market Analysis Manager hos Arla Foods og har tidligere været  Business Development Manager hos Systematic. Torben har haft ansvar for mange projekter omkring pipeline, sales management, styrkelse af salgsproces og integration med CRM Program. Han vil fokusere på opgaver, overvejelser og udfordringer man står med som overordnet projektleder.

Steen Skriver har beskæftiget sig med salg de sidste 20 år og arbejder i dag som Salgschef i Dong Energy, hvor han har ansvaret for ca. 15 sælgere der bearbejder mellemmarkedet. Dong Energy har gennem de sidste 3 år arbejdet med implementering af en større salgsmetodik som har haft stor effekt på måden produkterne sælges på og sælgernes adfærd overfor kunderne. Steen vil fortælle om hans erfaring med den praktiske ledelse og forandringsledelsesopgave i forhold til hans salgsorganisation.

Hvornår:      Onsdag den 2. marts 2011

Hvor:          Arlas flotte nye hovedkontor – Sønderhøj 14, 8260 Viby

15.30 - 15.45                 Ankomst

15.45 - 16.30                 Velkomst og rundvisning i Arlas nye flotte lokaler

16.30 – 17.15                Indlæg ved Torben Madsen

17.15 – 17.30                Pause

17.30 - 18.15                 Indlæg ved Steen Skriver 

18:15 - 18:45                Refleksion og spørgsmål  

18.45 – 19.30                Spisning og netværk          

Tilmelding til arrangementet - eksisterende medlemmer skal tilmelde sig nedenfor. Nye medlemmer skal først melde sig ind før de kan tilmelde sig arrangementet nedenfor. Dette er det sidste arrangement i år. 

Tilmeldingsfrist:  Fredag d. 25  februar 2011 kl. 12.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for SOLnetværket

Se hele invitationen herSe hele invitationen her
  Sidste tilmeldingsdato: 25-02-2011 23:00
08-06-2011 kl. 15:00
Institutdag Knowledge creation, sharing & exchange

24-05-2011 kl. 16:30
Next step - Innovation

18-11-2010 kl. 16:30
Hvordan håndterer vi forandringer i vækst og krise

14-09-2010 kl. 16:30
Strategi & innovation ved forskellige ejerforhold

SOLnetværket | E-Mail: kontakt@SOLnetvaerket.dk |

SOLnetvaerket.dk på Linked In